søndag den 13. november 2011

PIGE-DRENGE lejr


Drenge/pigelejr

I år deltog 46 drenge og piger, 11 trænere/ hjælpetrænere og 2 udvalgsmedlemmer i drenge/pigelejren arrangeret af gymnastikudvalget.

Vi startede lørdag kl. 10 med udlevering af T-shirts. Herefter fik vi klargjort det banner, vi skulle have med til Børnedag i Ølgod. Banneret havde vi med, så børnene kunne finde tilbage til deres "base" i Ølgod hallen.

Da banneret var færdigpyntet var det tid til – gymnastik! Trænerne havde lavet en fællesserie, og her blev der arbejdet flittigt.

Da madpakkerne var spist, var der kl. 13 afgang til Ølgod, hvor Børnedagen ventede. Her var der mulighed for at svømme, lave gymnastik, springe og meget mere. Undervejs nød vi frugt og kage, som vi fik med til at styrke os på.

Kl. 17:30 var der afgang tilbage til hallen i Tistrup, hvor vi fortsatte med at lave gymnastik, springe og spille forskellige boldspil.

Kl. 19 var det endeligt tid til aftensmad. Vi nød pølsehornene, lasagnen og salatbaren.

Da vi havde spist, var det tilbage til gymnastikken, inden der kl. 20:30 blev vist film på storskærm.

Kl. 22:30 var det godnat.

Kl. 06 blev vi alle vækket, af hallens varmeanlæg men pyt med det, vi var vist også alle klar til at stå op


Kl. 7:30 blev der serveret morgenmad, hvorefter børnene smuttede i hallen for igen at lave gymnastik og lege.

Herefter stod den på oprydning inden børnene blev afhentet kl. 10.

Herigennem skal der rettes en STOR TAK til trænerne for den store hjælp. STOR TAK til forældrene for kørsel til og fra Ølgod og for kage og aftensmad. STOR TAK til Torben Haahr som lånte os hallen, køkkenet og mødelokalet. Uden jeres hjælp var det ikke muligt at gennemføre sådan et arrangement. Også en STOR TAK til børnene, for jeres måde at være på.

Vi glæder os til næste år.

Venlig hilsen

Moster og Jack
THGU-gymnastik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar