søndag den 2. september 2012

Skytteforeningen klar til en ny sæson..










Så er Tistrup Skytteforening klar til at starte den nye Vintersæson under Hodde – Tistruphallen.
Vi kan tilbyde skydning med riffel og pistol cal: 22, samt luftriffel og luftpistol.
Din alder er uden betydning, alle kan være med, børn, voksne, unge og ældre og så kan børn, forældre og bedsteforældre skyde samtidig, så det er en rigtig familiesport og det er aldrig for sent at begynde at skyde.
Alt hvad du har brug for forefindes og kan lånes i Skytteforeningen, det kræver kun at du møder op, vi glæder os til at byde velkommen til gamle såvel som nye skytter.

Vi skyder hver mandag og torsdag fra kl. 1900 til 2100, første gang mandag den 10 september år 2012.
Kom så hurtigt du kan, har du f. eks. en stressende hverdag, er skydning ikke blot en dejlig sport, men også en god måde at træne koncentration og afslapning på. Det sociale samvær er vi mange der nyder godt af, du er også velkommen til at være med.

Kontingent for sæsonen 20012/13 er 125 kr. for børn og 225 kr. for voksne.
En serie koster 20 kr. for børn og 25 kr. for voksne.
Pistolskydning cal:22-35 kr. for en serie. Luftpistol 30 kr.
Der gives rabat hvis der skydes cal:22 og luft samme aften.

Der vil som sædvanligt blive afholdt skoleskydning for Horne og Tistrup Skolers 5 klasser, eleverne vil blive orienteret på Skolerne, men vil du godt være godt forberet skal du måske overveje at være med fra start, der står dygtige instruktører klar til at hjælpe dig i gang, du er velkommen til at prøve tre gange før der skal betales medlemskontingent.
Savner du yderlige oplysninger, så ring til Leila på tlf. 75260233, eller Svend Åge på tlf.75299409.
Vel mødt i Tistrup Skytteforening.
Bestyrelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar